Argh – for fanden!

Hvad er et ynkeligt menneske? Ja, der er sgu mange beskrivelser på et ynkeligt menneske, men du kender helt sikkert typen når du ser dem. Jeg vil skrive lidt om en helt bestemt slags ynkelige mennesker. Ynkelige mennesker er i høj grad folk der lever på base af diverse tilskud fra staten, det er mennesker som hele tiden brokker sig over at kommunen ikke vil støtte dem, at hele deres liv er frygteligt, at deres sagsbehandler er en luder fordi hun ikke vil give dem dit og dat.. Det er blot ét eksempel på ynkelige mennesker, men dét eksempel der beskriver de værste af dem.

De her mennesker er også ofte mennesker, som vil leve på den famøse støtte fra staten men samtidig tror at de har råd til at leve et liv på samme måde som os der tjener vores egne penge og dermed som regel tjener en hel del mere. De føler sig altså “udenfor” når de ikke har penge til at gøre det andre gør, f.eks. at tage på ferie. De låner penge alle de steder de kan låne – og de skylder penge til gud og hver mand. Nåh ja, og så stemmer de naturligvis S.

Tit er det også typer der lyver og gør forhastede ting for at redde deres egen røv fra at blive smækket. Men når nu man som et ynkeligt – og knapt så begavet menneske – hele tiden siger dumme ting og lover og lover men aldrig overholder, så placerer man selv røven i klaskehøjde. Når nogen så begynder at smække den, så er det tid til at tude over hvor hårdt alt er, hvor nogle idioter andre mennesker er og hvor meget alle er efter en. Sådan nogle, de har det også bedst hvis de kender mange andre mennesker der er mindst lige så ynkelige som dem selv, så de har nogen til at sige “Ja, kommunen er bare altid nogle røvhuller.” – Argh! Må jeg da være fri, for helvede.

En dag i et ynkeligt menneskes liv: Stå op og få gjort ungen klar (det kneppeaffald man har krænget ud af underlivet, fordi man til en fest hvor man havde brug for noget opmærksomhed og lod en eller anden stodder tømme sig op i sig – dog uden at vide hvem han var, hvad han hed eller hvor han i øvrigt er blevet af).. Ud af døren og ned i vuggestuen med ungen. Når man hænger ungens jakke op så knækker knagen i knagerækken. Nu er kommunen nogle idioter fordi vuggestuen er noget gammelt lort hvor ALT bare går i stykker og falder fra hinanden, man forstår ikke hvorfor ens lille prins/prinsesse skal passes i sådan noget gammelt lort. Der skal skrives en klage til kommunen og reageres, for det er satme ikke i orden!
Nå, men videre fra vuggestuen og hen i Fakta for at handle. Her har de desværre ikke mere oksekød i kølerdisken, men planen var at lave en gang knor lasagne til aften. Nu er Fakta en lortebutik som man ihvertfald ALDRIG vil handle i igen, fordi de ikke en gang kan finde ud af at have kød på lager. Der bliver købt nogle frysepizzaer eller en frossen lasagne i stedet til aftensmad. Hjem og læse alle de breve fra inkassatorer og lignende, der er kommet ind af brevsprækken, arkivere dem i skrældespanden og så ellers ringe til sin sagsbehandler for at aflevere sit daglige brok over kommunen. Herefter går turen måske på VUC en tur, fordi man aldrig fik færdiggjort sin 8. og 9. klasse – og dem skal man bruge hvis man vil videre i sit aktiveringsprojekt.

Bagefter skal afkommet hentes igen og knagerækken er stadig ikke fixet – lortevuggestue! … ja og sådan fortsætter det.

En dag i et ikke ynkeligt menneskes liv: Stå op, gøre ungen klar (som man har sammen med den kæreste/ægtefælde man bor sammen med, som er ønsket og planlagt). Ud af døren og ned i vuggestuen – knagen knækker på knagerækken, og man tager fat i en pædagog og siger “Den her knækkede desværre af, kan vi hænge jakken et andet sted?” – og det kan man naturligvis. Videre på arbejde eller på sin uddannelse. Når man har fri tager man i supermarkedet og har planlagt lasagne, men der er desværre ikke noget oksekød. Det kan jo ske, så man køber en færdig lasagne eller finder på noget andet. Man har ikke noget imod supermarkedet, fordi man godt ved at det ikke er en tilsvining, at de ikke har mere oksekød, men et spørgsmål om at det er udsolgt. Måske fordi der er mange der skal have lasagne?

Jeg tror at de fleste af os, der bruger Facebook, vi har en eller to af sådan nogle mennesker på vores liste. Jeg har valgt ikke at slette dem, fordi jeg faktisk godt kan more mig lidt over dem.

JA! Jeg kan godt more mig på andres bekostning, for jeg ved at hvis jeg dummer mig så er andre mennesker heller ikke sene til at more sig over mig. Jeg KUNNE vælge at være et “bedre menneske” end de andre og lade være.. Men det gider jeg sgu ikke, for jeg synes det er sjovt at mennesker kan være så dumme og naive.